Du søger harmoni…

…gennem din evne til at indleve dig i livets modsætninger og skabe historier, eller udtryk, der berører hjertet hos dem, der oplever din udfoldelse. Du kan også være konfliktløsende gennem din evne til at forstå det, der samler yderpolerne.

Du søger forvandling…

…ved at beskæftige dig med det mørke, skæve og groteske for på den måde at undersøge dets natur og finde meningen bag det.

Du søger skønhed…

…ved at tage livets mangfoldighed ind og omsætte det i æstetiske former som skaber glæde, kvalitet og storslåede oplevelser.